Velkommen til tinses blog.
Her på mit første indlæg, har jeg tænk mig,at fortælle lidt om mig og hvorfor jeg vil være en blogger.
Jeg har i et årstid fulgt med i andres blogge og fået utroligt meget inspiration og mange gode ideer. Mange af jer har skrevet nogle indlæg, om emner der optager mig og i har gjort jer nogle gode overvejelser, om ting og tanker, som jeg har gjort flittigt brug af.
Nu må det være på tide, at jeg giver lidt igen.
Jeg ved der er mange derude i blogland, der er gode til det tekniske, dem er jeg desværre ikke en del af, men jeg har heldigvis nogle børn der er rigtige god til det.
De har jo gået i skole og lært det, og med i købet har de lært det på en tålmodig og pædagogisk måde, så de er utrolig overbærende med mig og meget tålmodige, når deres mor råber hjælp og ser helt opgivende ud. Jeg ved godt, de syntes jeg er håbløs, men de ved de altid kan regne med mig, når der er noget indenfor min ekspertise, de vil gøre brug af.
Jeg kommer fra en familie, der altid har været kreative. Jeg lærte at strikke af min mormor.
Ind og hent pølse i skabet og ud igen( lidt mærkeligt) sagde min mormor altid. Da min mindste søn, skulle lære, at strikke hed det : Ind og hent Emma og giv hende et knus. Det var min tante Rutti, der lærte mig, hvordan man hækler. Hun var brand dygtig og jeg lærte både mussetakker og hele piv tøjet. Jeg lærte det på en tur til tronheim. Jeg tror, hun fattede, at jeg syntes, mine fætre gav mig en masse maskulint modspil, men jeg manglede det feminine. Jeg husker,det som en dejlig tur, med masser af krea.
Min familie driller mig med, at jeg høre til på frilandsmuseet. Jeg kan nemlig godt lide de gamle dyder f.eks. lave marmelade - strikke mine egne kareklude osv.
Jeg tror, det stammer fra min morfars mor - min oldemor. Hun har lært mig, at ting ikke skal gå til spilde. Da jeg var barn, kørte hun fra lyngby og hjem til mig, fordi min mor ikke gad plukke sine ribs i haven. Det skulle olde nok ordne. Dengang talt man ikke så meget om resurse spild, som vi omtaler det i dag, men det lå i luften, at det var det.
Jeg har desværre ikke arvet min mors evner, til at tegne og male, men det fraholder mig ikke fra, at forsøge. Jeg elsker, når mine børn maler og tegner og hænger det op i huset og er stolt
over det ,og mange gange skal der ikke så meget til før det ligner en mill.
Jeg håber, de også vil bliv inspireret af min blog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar